Erhverv

Sådan starter du en virksomhed

Går du med tankerne om at starte din egen virksomhed? Er du nysgerrig efter at vide hvad det kræver at være iværksætter, men er i tvivl om hvordan du kommer i gang? Det her er vores guide til, hvad du skal være opmærksom på, før det går løs.

Skal din virksomhed være hobby eller fuldtid?

Før du opretter din virksomhed, er det vigtigt at du gør op med dig selv, hvor meget tid du kan og vil bruge på den. Starter du din virksomhed som en hobbyvirksomhed, du har ved siden af dit fuldtidsjob, er det en fordel at have besluttet på forhånd, hvad der skal ske, hvis virksomheden pludselig vokser og bliver mere tidskrævende. Er du f.eks. villig til at sige dit job op, og kan økonomien i så fald løbe rundt? For de fleste der starter deres egen virksomhed, er drømmen selvfølgelig at det vokser sig så stort, at man kan leve af det, men det er alligevel smart at have gjort overvejelserne.

En hobbyvirksomhed er defineret ved, at du forventer en omsætning på under 50.000 kroner inden for en 12-måneders periode. Forventer du en omsætning på over 50.000 kroner, skal din virksomhed CVR-registreres, og du skal forvente at lægge flere timer i det.

Få styr på din forretningsplan

For at få succes med din virksomhed, er det alfa og omega at have udarbejdet en forretningsplan – så udførligt som overhovedet muligt. Forretningsplanen fungerer som en rød tråd i din virksomhed, og kan være en guideline i alle fremtidige beslutninger. Husk på at din forretningsplan løbende kan ændre sig, i takt med udviklingen i virksomheden eller i samfundet. Du kan finde skabeloner online, der kan hjælpe dig med at visualisere din forretningsplan, for dig selv og for andre.

I forretningsplanen vil det tydeliggøres, hvilke samarbejdspartnere du er afhængige af, for at kunne levere din service eller dit produkt. For mange virksomheder i dag, er det f.eks. en nøglefaktor at have en hjemmeside – men det er ikke alle der kan lave sådan en selv. Det kan Teasolutions til gengæld. For at lykkedes med din virksomhed, er det alfa og omega at du får hjælp til de ting, du ikke selv har erfaring med.

Kapital og investorer

For mange virksomheder bliver det på et tidspunk nødvendigt at søge kapital, for at fortsætte udviklingen i virksomheden. Den mest populære måde at skaffte kapital på, er ved at få en investor, der indskyder kapital i virksomheden, i bytte for for procenter af virksomhedens samlede værdi. Investoren vil dermed eje en del af virksomheden, og få fortjeneste af virksomhedens overskud.

For at få en investor ind i din virksomhed, skal din forretningsplan først og fremmest stå knivskarpt, så en eventuel investor kan se værdien af din virksomhed. Du kan finde investorer igennem dit netværk eller bruge online markedspladser for kapitalsøgende. At få en investor kan være tidskrævende, så har du brug for kapital her og nu, kan et erhvervslån i stedet være løsningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *