Erhverv

Problemer med at uddelegere opgaver? Her er en ny indgangsvinkel, som vil hjælpe dig og dine ansatte

Har du dit eget firma eller har du folk under dig i den virksomhed du arbejder i, så kan du med god grund læse med her.

En af de største udfordringer ved at arbejde i en stor virksomhed, hvor der er et vidst hierarki, er at du som leder eller manager, ofte har alt, alt, alt for travlt. Der kan være mange årsager til dette, men der er også nogle åbenlyse løsninger, som du sikkert har overvejet, men ikke haft tid eller overskud til at føre ud i livet.

Derfor får du her mine indsigter i, hvordan du kan ændre dit ”leder-mindset”, så du kan blive bedre til at uddelegere opgaverne og hvilke fordele, der venter på dig, når du gør det.

Hvorfor overhovedet uddelegere, når du kan klare det hele selv?

Rigtig mange ledere har ofte alt for mange opgaver på deres bord. En af de ting jeg ser alt for ofte, er også at ledere er for dårlige til at uddelegere disse opgaver.

Det betyder at ledere ofte brænder hurtigt ud. Samtidig går det rigtig meget ud over medarbejderudviklingen i din virksomhed. Hvis du giver ansvar fra dig, vil du hurtigt opleve at dine ansatte bliver mere motiverede, da større ansvar giver større motivation.

Men, hvorfor er det så svært at få det gjort?

En af de ”fælder” ledere ofte falder i er, at de tænker at det tager for lang tid eller for meget arbejder, at have nye ansatte med på et projekt. De vil hellere bare have tingene gjort, og det kan de bedst og hurtigst gøre selv.

Det kan selvfølgelig sagtens betyde, at du når dine KPI’er og gør et godt stykke arbejde. Men, hvis du tager dine ansatte med på råd, vil du virkelig se nogle meget mere positive resultater på den lange bane, end blot at du når dine KPI’er.

Se tingene fra et nyt perspektiv

Tænk over dengang du var ny på arbejdsmarkedet. Du vidste ingenting, men du havde motivationen og lysten til at lære nyt – ellers havde du ikke sagt ja til dit første job.

Hvordan endte du med at gå fra ”fodsoldat” til der, hvor du er nu?

Det gjorde du formentlig fordi du fik ansvar for nogle forskellige opgaver og gjorde et godt stykke arbejde – måske ikke først eller anden gang, men du lærte af dine fejltagelser og blev klogere og bedre. Hvis du tager dine ansatte med på råd og giver dem nye arbejdsopgaver vil du hurtigt opleve, at de bliver gladere og lærer hurtigere end man lige forestiller sig.

Den ting jeg lærte, var at jeg lærte bedst, hvis jeg fik totalt frihed til at klare min opgave. Som kørende sælger i et af mine første jobs, fik jeg, efter onboardingen var overstået, min egen firmabil og så skulle jeg ellers bare skabe salg.

Det var angstprovokerende, men jeg kan love dig for at jeg gjorde mit bedste – læste bøger om salg og lærte vores produkter forfra og bagfra. Denne form for autonomi var virkelig motiverende.

Hos Nellemannleasing.dk kan du få hjælp og inspiration, hvis du skal lease en bil til dit næste store talent i din virksomhed så de kan gå igennem samme udvikling.

Opdag talenterne i din virksomhed

Hvis du giver mere ansvar fra dig, og lader nye ansatte få mere ansvar vil du, udover værdifuld medarbejderudvikling, også nemmere kunne vurdere, hvor talentet i din virksomhed befinder sig. Det er absolut ikke at kimse af og mange medarbejdere er dårlige til at tale deres egen sag, men kan vise sig at være dem med størst potentiale, hvis du giver dem chancen for at bevise det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *