Dansk

Ny spiller på den politiske scene

I Danmark har vi et væld af partier, der stækker sig fra det yderste venstre og helt over på den yderste højrefløj. Der har i mange år fundet en polarisering sted, der har truet med, at flå Danmark over på midten og opstille dansk politik i to modstridende lejre, der ikke ønsker at føre nogen dialog.

Men nu og da sker det, at der kommer et parti, der strækker sig henover midten og berører emner på begge fløje. Selvom mange vil benægte det, så er Dansk Folkeparti et af de partier, der historisk har ført både blå og rød politik, alt afhængig af hvilket emne der diskuteres.  Men nu er en ny spiller på vej ind på banen.

Uafhængige Demokrater er det helt nyt parti, der ganske vist betegnes som et venstreparti, men som på flere områder henter inspiration fra højrefløjen, hvilket især gør sig gældende når det kommer til deres asylpolitik.

Solidaritet, klima og reformer

Det er naturligvis asylpolitikken, som de fleste får øje på med det samme. For i modsætning til de fleste andre partier på venstrefløjen, så mener Uafhængige Demokrater, at der skal ske et asylstop i Danmark eller som de selv skriver ”Ikke mere støtte til menneskesmuglere, mere solidaritet med verdens flygtninge”.

Dette betyder i praksis, at de vil stramme reglerne for asyl i høj grad, således at Danmark bedre kan hjælpe de nødstedte i deres lokalområder og undgå den flygtningestrøm, som er fundet sted i de senere år. Desuden vil de have det som et krav, at man kan forsørge sig selv, hvis man skal opholde sig i landet.

En af de andre store mærkesager hos Uafhængige Demokrater er hensyn til miljøet og klima. Derfor har de et mål om at Danmark skal blive 100 % økologisk og at alle skadelige kemikalier skal udfases. Desuden er vedvarende grøn energi et must, som hurtigst muligt skal virkeliggøres.

Slutteligt ønsker de at der skal reformeres i det danske demokrati, for at få ram på særinteresser, der efterhånden begynder at gøre sig bemærkede i dansk politik. Vi er måske et af de mindst korrupte lande i verden, men ”Vi kan gøre det langt bedre”, som de skriver på deres hjemmeside.

Fremtiden eller døgnflue?

Om Uafhængige Demokrater har en fremtid i dansk politik eller om de forsvinder i mængde er endnu uvist. Men allerede nu har flere danskere meldt sig under fanerne og vist deres støtte til det nye parti. Der har åbenbart været behov for et venstreparti, der har en noget mere kritisk holdning til asylpolitik, end man typisk ser på den fløj. Spørgsmålet er så, om det kommer til at koste dem stemmer, eller om dette kunne være lige det, som danskerne har gået og savnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *