Erhverv

Flyselskaber træt af at betale for flyforsinkelser

Som forbruger er du sikkert glad for ordningen:

Hvis du bliver forsinket på din rejse i, til eller fra EU i mere end et par timer, har du ret til at få erstatning fra dit flyselskab.

Hvis du er mere end 4 timer forsinket på en længere tur kan den erstatning være op til 4.500 kroner – ofte væsentligt mere end din flybillet har kostet.

Reglerne er blevet implementeret for alle flyselskaber i EU for at sikre, de ikke dobbelt-booker og behandler deres passagerer med den nødvendige respekt.

Men det er for meget af det gode, mener flyselskaberne, der betaler erstatning selv når det ikke er deres skyld, at flyet blev forsinket.

Tekniske fejl, dårligt vejr og forsinkede piloter

Ingen har sympati for et flyselskab, der overbooker – og som United Airlines må smide en passager af flyet.

Men hvad hvis din flyforsinkelse skyldes tekniske fejl – vil vi ikke gerne have udbredret dem, inden vi sætter os op i en metalkasse 10 kilometer over jordens overflade?

Og vil vi gerne flyve, hvis vejret ikke er godt nok til det?

Hvad hvis piloten er forsinket – finder vi så bare en anden, der har siddet i et cockpit før?

Det er nogle af de spørgsmål, flyselskaberne i dag stiller. De føler sig tvunget til at flyve i dårligt vejr for ikke at skulle betale 200 passagerer mange tusinde kroner hver i erstatning. For regnestykket hænger ikke sammen.

2 timers forsinkelse til London

Lad os tage udgangspunkt i et eksempel på en flyforsinkelse:

Du har købt flybilletter til London.

De kostede 100 kroner stykket.

Du bliver nu forsinket 2.5 timer fordi en teknisk udfordring er opstået.

Flyselskabet flyver – og du klager med det samme, du lander.

Erstatningen får du et par måneder senere: 1.800 kroner, der er minimumsbeløbet.

Det er en underskudsforretning af rang at flyve med dig for flyselskabet – og sæt de vælger en dag at overse de tekniske små-udfordringer, fordi de ikke har råd til andet?

Flybranchen vil gerne have nedsat satsen – og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Kilde: http://flyforsinkelse-guide.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *