Den første dag i 2015 trådte ejendomsmæglerloven i kraft. Hvor der før var en interessekonflikt mellem sælger, køber og ejendomsmægler, prøver den nye lovgivning at sikre bedre gennemsigtighed, sikkerhed, tryghed og effektivitet for forbrugerne ved handel af fast ejendom. Læs videre i det der følger, og få en kort beskrivelse af de væsentligste ændringer samt en indsigt i, hvad det har betydet for branchen.
Ejendomsmægler – sælgers repræsentant
Den nye lov understreger en gang for alle, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant, og derved skal varetage sælgers interesser gennem hele salgsprocessen. Det betyder også, at ejendomsmægleren, såfremt vedkommende har formidlet handlen, ikke længere må hjælpe køberen med at berigtige overdragelsen.
Kort fortalt må ejendomsmægleren ikke længere agere som uafhængig og upartisk instans over for køberen, hvorfor køberen derfor skal føle incitament til at søge rådgivning andetsteds. Dette kun meget vel være en boligadvokat. Dette bliver understreget af, at køber ikke længere kan sagsøge ejendomsmægler for urigtige oplysninger.
Indskrænkning af ejendomsmæglers finansieringsmuligheder
Det er med den nye lov blevet fastlagt, at ejendomsmægleren ikke længere må udarbejde finansieringsforslag til køberen. Dette forslag er blevet fastlagt, så incitamentet til at køberen benytter sig af ejendomsmægleren er mindre. Ejendomsmægleren må dog stadig henvise til eventuelle kontakter inden for diverse institutter og banker.
Hvis du prøver at finde ejendom med henblik på at finde ny lokation til din startup virksomhed, kan du med fordel prøve at blive finansieret af Magnus Kjøller i form af såkaldte Business Angels.
Præcisering af mæglers oplysningspligt
Der har været behov for en præcisering af, hvad mægler var nødsaget til at oplyse. Med den nye lovgivning skal køber kun præsenteres for den information og de oplysninger, der er af central for den gældende ejendom.
Derudover er det ikke længere et krav at oplyse brutto- og nettoudgiften i salgsopstillingen. Derved standardiseres de forskellige oplysninger hertil, hvorfor en prissammenlignelig er meget lettere og overskuelig for forbrugeren.
I henhold til den nye lov skal køberen dog stadig informeres om forbrugsafhængige forhold – oftest i form af en fremvisning af sælgers seneste årsforbrug. Dette er dog ikke altid retvisende, hvorefter det mere objektive grundlag for årsforbruget skal anvendes i stedet. Det kan blandt andet være i form af et energimærke for den gældende, faste ejendom.
Konsekvenser ved lovgivningen
Hele 25 procent af den danske befolkning kendte til lovændringen. Dette er umiddelbart et rigtig højt tal, da lovgivninger udarbejdet i folketinget langtfra altid får en stor del af borgernes opmærksomhed. At befolkningen har bidt mærke i lovændringen, bliver vurderet til at skyldes, at der har været et behov for en ændring.
Lovgivningen har i og for sig også gjort meget godt. Det er måske ikke den bedste nyhed for ejendomsmægleren, der har betydet, at de er nødsaget til at forny sig. Det har mange dog også gjort ved at lancere såkaldte køberrådgivningsydelser.
Det har til gengæld været en rigtig god nyhed for boligadvokater, hvis eksistensgrundlag som købers repræsentant er blevet meget stærkere. Derudover har det ikke mindst været godt for borgerne. Når man ikke længere har en ejendomsmægler, der skal repræsentere to forskelligartede interesser, er servicen blevet meget mere troværdig. Der er kommet meget færre sager, hvor borgerne har klaget over ikke at få korrekte og fyldestgørende oplysninger.
Der er mange lovgivninger, der viser sig at være irrelevante, og som bare er med til at komplicere borgernes tilværelse, så det er godt, når der kommer en, der virkelig er til at tage og føle på.