Nyheder

A-kasser i Danmark

I skrivende stund er der 23 statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark, så mange havde du garanteret ikke regnet med der var, og du kan nok heller ikke nævne dem alle, eller bare halvdelen.

Når det er sagt, så udfylder a-kasserne i Danmark en både tryghedsskabende og samfundsnyttig opgave, de gør nemlig det, at når økonomien går nedad i Danmark, så holder de økonomien oppe ved at sørge for at befolkningens indtægter ikke går helt ned.

Der er uden tvivl mange der ikke mener det er relevant for dem at blive medlem af en a-kasse, hvilket til dels kan være på grund af at de arbejder inden for et fag med meget lav ledighed, eller blot ikke frygter ledighed generelt, men det er faktisk i langt de fleste forhold noget der økonomisk kan være en rigtig god idé, ydelsen er normalt en del højere end fx kontanthjælp.

Og hvad er så en a-kasse?

Jamen det er en forsikring du frivilligt tegner for at være sikret en indtægt hvis du mister dit arbejde, så derfor synes det lidt bizart at den hedder en arbejdsløshedsforsikring, for det sikrer dig ikke mod at miste arbejdet – men indtægten.

Men det handler om at du hver måned betaler et kontingent for medlemskab, eller rettere, for retten til at modtage dagpenge ved ledighed, og dermed at du og din familie ikke skal gå fra hus og hjem fordi du mister arbejdet.

Og du kan i virkeligheden selv vælge 100% hvilken a-kasse du vil være medlem af, der er nemlig ikke nogen forskel på den ydelse du får udbetalt om det er den ene eller den anden a-kasse der står for det.

Kravene er de samme uanset hvilken a-kasse du er med i

Under normale omstændigheder skal du have været medlem af en a-kasse i 12 måneder sammenhængende for at kunne være berettiget til dagpenge ved ledighed, din indtægt skal have været minimum 238.512 kr., og selve satsen ligger i 2020 på lige over 19.000 om måneden, hvor du dog ikke betaler AM-bidrag af ydelsen, læs mere her.

Du skal tilmelde dig som ledig på jobnet.dk, og have et aktivt cv liggende derinde efter max. To uger efter du har meldt dig ledig.

Du skal søge aktivt efter arbejde, og der er mange meninger og holdninger til hvor mange ansøgninger du skal sende om ugen, men en god tommelfingerregel hedder mindst 1 om ugen og mindst 7 om måneden, på den måde er du godt dækket ind i forhold til at dokumentere aktiv jobsøgning.

Du skal også stå til rådighed for arbejdsmarkedet, i form af at du skal kunne påtage dig anvist arbejde med en dags varsel, hvilket betyder at du heller ikke må forlade landet uden at det er i forbindelse med varslet ferie med 14 dages varsel. Selve perioden, du kan modtage dagpenge, begrænser sig til to år, hvor du herefter kan arbejde for at optjene dagpengeretten igen, og der er kommet nye regler der giver dig mulighed for at optjene en forlængelse ved at påtage dig arbejde af kortere varighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *